Reishin dojo

Aikido Aikikai

Er du klar til at finde din indre styrke og balance?

Aikido er en japansk kampkunst med dybde, filosofi og spiritualitet. Alt
efter dit temperament og din nysgerrighed, kan du bruge din aikido
træning som hård fysisk konditions- og styrketræning eller du kan vælge
at bruge aikido som et værktøj til selvudvikling. Aikido forbinder din
krop, dit sind og din sjæl. Af samme årsager beskriver nogle aikido som “meditation i bevægelse”.

Aikido i Reishin Dojo er for alle
Aikido er en kampkunst for alle aldre og køn. Vi er stolte over at vores medlemmer er fra 4 år og helt op til 90 år! Gennem en fantastisk stemning, respekt og fællesskab, har vi også opbygget det største Aikido-børnehold i Danmark, samt et dedikeret teenagehold.

 

Holdoversigt

I Reishin Dojo tilbyder vi flere forskellige hold du kan følge. Herunder ses en oversigt.

Lille Ninja
Alderstrin: 4-6 år

Lille Ninja er træning for de helt små. I træningen lærer børnene gennem leg at udvikle deres koordinationsevne, balance, reflekser og kroppen som helhed. Det er 30 min med sjov og leg, hvor de også lærer basisprincipper og værdier fra aikido som respekt, at passe på hinanden, empati, at sætte grænser og mere.

Børneholdet (Aikikids)
Alderstrin: 6-13 år

Undervisningen er en kombination af leg og træning af aikido-teknikker. Udviklingen sker gradvist og det enkelte barns fysiologi og psykologi er i stor fokus, så alle børn kan træne sammen på tværs af alder, køn, form og erfaring med aikido.

Teens
Alderstrin: 13-18 år

På teenageholdet er træningen tilpasset de unge mennesker med fokus på at holde kroppen smidig og i god form. Gennem mere avancerede aikidoprincipper og teknikker udvikler vi også både kropskontrol, mental styrke og selvforsvarsteknikker. På trods af den lidt hårdere træning, er der dog samtidig plads til både leg, nærvær og masser af glæde.

Voksenholdet
Alderstrin: 18+ år

Ønsker du at udvikle din balance, din koordination og reflekser, så er aikido noget for dig. På voksenholdet undervises i alle moderne og klassiske Aikidoteknikker og ud over god fysisk træning får du også et mentalt afbræk fra din hverdag og dit arbejde – det giver dig overskud og mere livsglæde.

Om Sensei Victor Merea

Sensei Victor Merea er dojo’ens cheftræner. Oprindeligt fra Peru, rejste han til Danmark i 2001, og grundlagde i 2002 Reishin Dojo med ønsket om at udbrede den oprindelige Aikikai Aikido som den praktiseres i Humbo Dojo i Japan. Sensei Merea har en stærk tilknytning til Humbo Dojo.

Find os